Eventyr - Støv Kronen

Atriden skrev:" Ved i noget om hvad de søger? " Han finder noget mere vand og mad til dem, og deler det ud i håb om at de kan se bort fra hans barske ydre.

Hun ryster på hovedet, men alle nomaderne takker ydmygt for de provianter I skænker.

“Jeg ved intet om det de søger, men de skændtes indbyrdes om det. Nogle tareks snakkede om et kort der viste at Ansigtet lå langt herfra, men shamanen insisterede på at det ligger her i disse dale.”

Raham skrev:Raham vender sig til kvinden, der talte og siger; "Kan du fortælle noget om i hvilken retning den vandrende by er på vej hen? Og om i har lagt mærke til eller set nogle magiske fordærvere i området?"

Raham tænker over hvad kan kender til denne vandrende by, og om det er noget der kan hjælpe gruppens videre færd.

“Nej, det vandrende væsen... det er et frygtindgydende syn, og selv på afstand er stanken af død tung omkring den. Men vi ved at det ikke er længe siden det forlod området. Vi kender intet til – og ønsker intet at kende til – fordærvere.”

Kvinden spytter til siden i foragt, men bliver pludselig ræd da hun indser, at spørgsmålet måske skyldtes fordærvere blandt hendes redningsfolk.

Handlinger:

Raham skrev:
Raham kigger på Titus og smiler ved hans ændrede adfærd over for de skræmte fanger. "Det er godt at se, at du tager gudernes vejledende ord til dig, og ændre din adfærd overfor andre" siger Raham til Titus.

Titus smiler køligt tilbage til Raham " Min åndsforvirret ven. Du kan tage dine såkaldte guder og stikke dem langt op i røven " og Templaren vender sig mod kvinden igen " kender i til nogen lokationer i nærheden, som gamle ruiner eller noget andet som udskiller sig fra resten af området ? Og til en helt anden ting, kan i også komme sikkert tilbage til jeres folk på egen hånd? "

OOC: 2 dages rationer og Vand

Raham kigger ondt på Titus og tager fat om skaftet på sin dødsøkse. Men i stedet for at slagte Titus hvor han står, slipper Raham taget på sin økse og trækker på skuldrene.
"Jeg vælger at overhøre dine blasfemiske udbrud, da du stadig er som en Erdlus uden en hyrde til at guide dig. Du burde bede guderne om tilgivelse, så du kan komme af med al den fjendtlighed og indebrændt sorg, som du tydeligvis bærer rundt på."

Efter at have sagt det finder Raham et højt sted i nærheden og kravler derop, for at spejde efter områder, der virker genkendelige i forhold til de informationer gruppen har fået om, hvor stedet 'Sorgens ansigt' kan befinde sig.

handlinger:

Atriden skrev:" kender i til nogen lokationer i nærheden, som gamle ruiner eller noget andet som udskiller sig fra resten af området ? Og til en helt anden ting, kan i også komme sikkert tilbage til jeres folk på egen hånd? "

Den unge kvinde skeler et øjeblik nervøst mellem Titus og Raham før hun svarer.

“Der er op til flere ruiner her omkring i disse dale, men de fleste jeg kender til er sammenstyrtede og begravede i sand. Vi vil prøve at genforenes med andre Bek’te folk nær Kled... om Athas vil.”

Raham manøvrerer så langt op af dalens skråning han kan, og spejder omkring sig. Han får et fint overblik, men der er desværre ikke meget at gå efter når det gælder informationer om Sorgens Ansigt.

Han begynder at miste modet, men noget fanger hans blik da han kigger nærmere tilbage mod støv djævlen. Der er store konturer på den anden side af den, og de er svage men også lidt karakteristiske – lidt som et kæmpe ansigt.

Elsinster følger med i dialogen der foregår mellem fangerne og sine medrejsende, samtidig med at han får sine kræfter igen. Han kigger på sit nye fund og kommer til at smile ved tanken om at få sit nye udstyr i brug.

Da Raham går væk fra fangerne og op på en forhøjning, sniger Elsinster over bag den nærmeste fange, skærer halsen over på ham, sparker ham over mod de andre slaver og siger stiller og roligt

"Slaver, nu har I bare at give os noget vi kan bruge! enten i form af information eller udstyr..."
Hvorefter han tørrer sin blodige daggert af i sit ærme og stirrer den skælvende kvinde dybt i øjnene

"Vi har risikeret vores liv for at redde jer og vi får ingenting tilgengæld! Det er ikke acceptabelt!" råber han, således han også får Raham's opmærksomhed.

Titus ser mistænksomt på Elsinster da han sniger sig bag en af ørken menneskerne og forsøger at tyde hans intensioner.

Actions:

Insight vs Bluff:

Elsinster dræber iskoldt en af fangerne som de lige har sat fri, og terroriserer de få overlevende før Titus opdager hvad der foregår. Bek’te-folkene går fra at være forsigtigt optimistiske om deres overlevelse til panisk rædselslagne, og et par af dem begynder at skrige og græde helt hysterisk.

Bohse skrev:"Slaver, nu har I bare at give os noget vi kan bruge! enten i form af information eller udstyr..."
Hvorefter han tørrer sin blodige daggert af i sit ærme og stirrer den skælvende kvinde dybt i øjnene

"Vi har risikeret vores liv for at redde jer og vi får ingenting tilgengæld! Det er ikke acceptabelt!" .

“Men... men...”

Den haltende mand stirrer bange og forvirret fra Elsinster til de gaver, som han lige havde skænket dem. Han ser ikke ud til at vide, hvad han skal gøre, men når frem til den erkendelse at snigmorderen ikke vil stille sig tilfreds med de dyrebare krydderier og den eksplosive ild.

“Vi... vi har ikke andet! ... De tog alt hvad vi havde! ... De handelsvarer vi har givet jer er det eneste vi nåede at skjule!” siger den unge kvinde med skælvende stemme.

I desperation hiver den haltende mand sine sko af og tilbyder dem til Elsinster. Resten af dem kryber snøftende sammen, bange for at gøre noget forkert.

“Nåde! Skån min familie, jeg beder dig!”

Elsinster står bare og stirrer på hende, meget utilfreds.

Han kigger derefter op på Titus siger "Det var nødvendigt!"

Han spejder sig rundt efter den lille pixie "Pixien må være enig"

Bohse skrev:"Vi har risikeret vores liv for at redde jer og vi får ingenting tilgengæld! Det er ikke acceptabelt!" råber han, således han også får Raham's opmærksomhed.

Raham vender sig rundt, da han høre råb og skrig fra de befriede gidsler. Chokeret får han øje på Elsinster, der står med en bloddryppende kniv hen over liget af et menneske. Raham bliver stående forvirret over denne ligegyldige handling, som han havde troet kun kunne komme fra kætteren Titus.

Raham hører Elsinister nærmest råbe, at han vil have mere fra de befriede gidsler. Rasende over denne ugudelige handling, hæver Raham sin økse og sætter sig i bevægelse mod Elsinster, mens han siger: "Din kætterriske handling har lige kostet dig livet, din djævelske fordærvere af helligt liv!"

Raham er fast besluttet på at straffe denne hedenske handling mod de uskyldige fanger, som han tidligere har beskyttet mod Titus. "Med guderne som mine vidner dømmer jeg dig nu til døden for dine handlinger!"

handlinger:

Drinka Bell, der ellers bare har overværet forhandlingerne mellem gruppen og slaverne, ser Elsinster snitte halsen over på sit uskyldige offer. Selvom hun hverken føler frygt, had eller sympati over handlingen undrer hun sig stadig over hvorfor det dog var nødvendigt.

Men da hun ser Raham slå ud mod snigmorderen råber hun mod dem begge:

"I tåber, hvad har I gang i? Kan I så stoppe det vanvid med det samme?"

Desværre er det umuligt for de to at høre hendes lille stemme over den brølende susen af støvdjævlen, og hendes forsøg er forgæves.

handlinger:

Han kigger derefter op på Titus siger "Det var nødvendigt!"

Titus ryster på hoved, men han kan kun tage sig af et problem ad gangen. Han spilder ikke tiden og tager fat i mandens ødelagte hovedpulsåre. Han lægger straks pres på den mens han kommanderende råber til unge kvinde " Kvinde ! Jeg har brug for din hjælp nu, ellers så er din ven så godt som død ! "

Den unge kvinde tør ikke andet end at adlyde Titus' ordre og han instruerer hende i at lægge pres på såret. Hurtigt tager han fat i en af sine mindre nitter på hans rustning og river den ud. På ingen tid former han den om til en nål, ved at plot presse den så hårdt med sine fingre.

Han stopper dog ikke der. Uden at spørge om lov, hiver han også et par lokker hår fra den unge kvindes hoved og selvom kvinden hyler i frygt, er Titus helt kold. " du vover på at give slip ! "

Han hælder sprit over sin nye nål og lokkerne fra sin lommelærke før han målrettet går til værks med at samle mandens hovedpulsåre og hals sammen igen.

Heal Check:

Titus spilder ikke et sekund og griber hastigt ind for at forhindre Elsinsters offer i at bløde ud. Gennem en kombination af hans særlige kræfter og rutineret håndtering af intensiv nødhjælp, formår templaren at standse den ellers dødelig blødning, før det er for sent. Manden ligger ligbleg, bevidstløs, og svæver stadig mellem liv og død, men han har dog en puls.

Chuck forholder sig ret apatisk til det pludseligt opståede drama. Han prøver hverken at forhindre Elsinsters ugerning, standse Rahams hævntogt, eller assistere Titus' redningsforsøg. Han læner sig istedet mod en kampesten nær de to kamphaner, klar til at gribe ind... hvis han skulle finde det nødvendigt.

Status:

Elsinster ser angrebet og prøver at forsvinde væk inde imellem fangerne...

Spoiler:

Elsinster reagerer på truslen fra Raham og glider hurtigt, men behændigt mellem fangerne for at komme ude af syne. Desværre for ham besidder devaen uhyre skarpe sanser, og han ser igennem afledningsmanøvren til at lokalisere sit mål.

Raham svinger sin økse med den flade side og rammer lige akkurat Elsinster i tindingen. Snigmorderen er i forvejen slemt medtaget fra den sidste kamp, så slaget er slemt nok til at slå ham i gulvet.

Chuck stiller sig på intet tidspunkt i vejen, men træder nu op til Raham. Han klapper langsomt og sarkastisk.

“Godt arbejde, der er brug for at folk ude af kontrol bliver sat på plads. Men nu har underholdningsværdien for dette lille drama udspillet sig.”

“Du må vente med dødsdommen til vi er tilbage i Tyr. Jeg vil ikke lade mig sænke af, at en kampdygtig mand smides væk, sålænge han ikke prøver den slags tricks på os. Efter jeg er blevet betalt, kan I gøre hvad I vil.”

Status:

Ace skrev:Chuck stiller sig på intet tidspunkt i vejen, men træder nu op til Raham. Han klapper langsomt og sarkastisk.

“Godt arbejde, der er brug for at folk ude af kontrol bliver sat på plads. Men nu har underholdningsværdien for dette lille drama udspillet sig.”

“Du må vente med dødsdommen til vi er tilbage i Tyr. Jeg vil ikke lade mig sænke af, at en kampdygtig mand smides væk, sålænge han ikke prøver den slags tricks på os. Efter jeg er blevet betalt, kan I gøre hvad I vil.”

Raham er rødglødende af raseri over Elsinsters manglende respekt for det liv, som guderne har valgt skal skånes. Efter at have slået Elsinster i gulvet, gør han sig klar til at udstede gudernes dødsdom.

Da Chuck begynder at tale til Raham stopper han op og sænker sin økse. Et øjeblik overvejer Raham om han også skal straffe Chuck for sin sarkastiske fornærmelse af guderne. Men Chuck er stærk og det har Raham brug for. I stedet nikker Raham til Chuck og siger:

"Hmm.. Jeg må konsultere med guder, men jeg er enig i at vi har brug for alle kampduelige til denne mission. Så jeg vil skåne ham for nu.. Men når missionen er færdig og vi er tilbage i Tyr, vil jeg tage hans dom op til overvejelse igen."

Ace skrev:...noget fanger hans blik da han kigger nærmere tilbage mod støv djævlen. Der er store konturer på den anden side af den, og de er svage men også lidt karakteristiske – lidt som et kæmpe ansigt.

Raham Spænder sin økse fast på ryggen igen, og vender sig så mod det han så bag støv djævlen. Mens han langsomt beværer sig derhen, for nærmere at undersøge hvordan gruppen kan komme han til det store ansigt, fortæller han gruppen hvad han har set:

"Før denne galning prøvede at forbryde sig mod gudernes lov og befaling, så jeg noget der lignede et kæmpe ansigt bag denne Støvdjævel. Jeg synes vi skal finde ud af hvordan vi kommer derhen."

Han prøver at vise de andre fra gruppen hvor det var han så ansigtet.

handlinger:

Titus rejser sig efter at have reddet mandens liv. Han ligner en skuespiller der er lige taget ud af en Macbeth teaterstykke, han er fuldstændig dækket ind i blod. Han overvejer kort om han skal rense sit udstyr, men må konkludere at vandet er for dyrebart til at smide væk på sådan en petitesse.

Han tager sit reb fra sin rygsæk og får bundet noget der ligner en small hængekøje. Han giver det til kvinden og kigger hende dybt øjnene " man kan ikke altid vælge hvem man skal samarbejde med, man er nød til at gøre godt med det man har ", som er nok det tætteste på en undskyldning Titus kan komme med.

Templaren giver kvinden nu sit bundede reb og fortæller hende at hun kan bruge det til at transportere manden " Han er stabil nu og med lidt held, vil han overleve turen hjem. Har i nok vand og mad til at nå hjem ? "

Raham tager et grundigt kig på støj djævlen, og den stormfulde blæst hyler om ørerne på ham, mens han nærmer sig. Den ser meget voldsom ud, men er dog på en eller anden måde helt immobil og på den anden side kan han svagt skimte de store ansigts-konturer.

Efter at have nærstuderet dalen, når han frem til at der kun er én vej til ansigtet - igennem støv djælen. Det ser meget risikabelt ud men slet ikke umuligt. Han tror ikke der er håb for at de uheldige Bek’te folk overlevede at blive kastet derind, men denne ekspedition er måske sej nok til at klare det... måske.

***

Titus gør hvad han kan for at flikke en båre sammen, og Bek’te folkene tager taknemmeligt imod den for at transportere Elsinsters offer. Kvinden nikker til Titus' ord og insisterer på, at de nok skal klare sig. Det bliver klart for templaren at disse folk bare vil komme afsted, mens de har chancen og Elsinster er bevidstløs. De tør ikke tage nogen chancer ved at blive her længere.

“Tak igen for alt hvad I har... gjort for os,” siger hun uden at se ham i øjnene.

“Tag jer i agt for ørkenrøverne. Disse tareks lod til blot at være et lille hold der udforskede, men vi ved der er adskillelige flere og vi ved hvem de tjener. Fordærveren Yarnath er kendt under mange skrækkelige titler, og ingen af dem tør jeg nævne under åben himmel.”

Bek’te folkene lægger deres sårede medlem i trækvognen, og den haltende mand laster den op med de få ting der er nogenlunde intakte i lejren. Folkene begynder at vandre bort langs dalen, og den unge kvinde giver jer alle en sidste hilsen på vejen.

“Mild sol på jeres vej. Må I finde hvad I søger.”

Ace skrev:Raham tager et grundigt kig på støj djævlen, og den stormfulde blæst hyler om ørerne på ham, mens han nærmer sig. Den ser meget voldsom ud, men er dog på en eller anden måde helt immobil og på den anden side kan han svagt skimte de store ansigts-konturer.

Efter at have nærstuderet dalen, når han frem til at der kun er én vej til ansigtet - igennem støv djælen. Det ser meget risikabelt ud men slet ikke umuligt. Han tror ikke der er håb for at de uheldige Bek’te folk overlevede at blive kastet derind, men denne ekspedition er måske sej nok til at klare det... måske.

Efter at have undersøgt mulighederne for at komme udenom støvdjævlen vender Raham sig til hans rejsefælder: "Hmm.. Jeg kan ikke se nogen vej uden om denne støvdjævle, så vi bliver nødt til at gå igennem den. Jeg vil bede guderne om en sikker vej gennem for os alle." Raham kigger på Elsinster og siger: "undtagen denne kætter!"

Raham ser et øjeblik på alle i gruppen og siger så: "Jeg tror det er bedst hvis Chuck leder os igennem og så går vi på en lige linje med et reb bundet, så vi er spændt sammen. Hvad siger i?"

"Med tykkelsen af et standardreb tror jeg ikke det hjælper mig meget at forsøge at binde det rundt om livet." Den lille pixies størrelse taget i betragtning er det let at nå til den samme konklusion som hende selv. "Måske kan jeg igen bare være i din taske, Chuck?"

Titus nikker til Rahams idé med rebet " Vi kan lave et dobbelthalstik knude og binde om hver person. Chuck går forrest og jeg går bagerst for at give den mest stabile linje " og så vender han sig mod Elsinster " du har slået ham ud, så må du også bære ham hvis han ikke vågner inden for 5 min. Han er nu dit ansvar " siger han til gruppens fanatiker.

“Det lyder som en plan,” nikker Chuck til dem alle.

Han kaster skeptisk et blik fra Elsinster til støv djævlen, som slynger støv og småsten ud omkring dem. Chuck griber en af dem, men en anden rammer ham i øjet. Dværgen blinker ikke.

“Tvivler dog på at Stabby her overlever turen i hans nuværende tilstand. Det bliver dødvægt der trækker os ned, hvis vi er bundet sammen. Jeg er ikke meget for forsinkelser, men måske vi skulle give ham mulighed for at komme på benene eller endda slå lejr til at hvile helt ud?”

Atriden skrev:Titus nikker til Rahams idé med rebet " Vi kan lave et dobbelthalstik knude og binde om hver person. Chuck går forrest og jeg går bagerst for at give den mest stabile linje " og så vender han sig mod Elsinster " du har slået ham ud, så må du også bære ham hvis han ikke vågner inden for 5 min. Han er nu dit ansvar " siger han til gruppens fanatiker.

Raham kigger på Titus. Den lille mand ser ikke ud til at kunne bidrage med meget ligevægt inde i støvdjævlen. Men hvis hvis gruppen skal have en chance for at komme igennem er det nok bedst at Raham og chuck går foran, for at kunne hjælpe Titus mest muligt med at komme gennem støvdjævlen i live.

"Kætteren er ikke mit ansvar, jeg straffede ham for hans forseelse. Om han overlever inde i støvdjævlen eller ej interessere mig ikke det mindste. Alligevel synes jeg det er bedst hvis vi tager et hvil, og giver ham en chance for at komme sig. Guderne har givet ham en chance til, jeg håber bare en bruger den fornuftigt."

Raham skrev:Raham kigger på Titus. Den lille mand ser ikke ud til at kunne bidrage med meget ligevægt inde i støvdjævlen. Men hvis hvis gruppen skal have en chance for at komme igennem er det nok bedst at Raham og chuck går foran, for at kunne hjælpe Titus mest muligt med at komme gennem støvdjævlen i live.

Titus ser hvordan Raham dømmer ham på hans størrelse og kan ikke lade være med at grine af den spinkle Deva. Pludslig spænder Templaren alle sine muskler og i et træk fjerner han alt støv og skidt fra sit tøj.

Chuck skrev:“Tvivler dog på at Stabby her overlever turen i hans nuværende tilstand. Det bliver dødvægt der trækker os ned, hvis vi er bundet sammen. Jeg er ikke meget for forsinkelser, men måske vi skulle give ham mulighed for at komme på benene eller endda slå lejr til at hvile helt ud?”

" enig " siger Titus og nikker. " Vi må hellere være helt udhvilet inden vi drager derind. Jeg er sikker på at der nok venter sig en overraskelse eller to "

I kigger jer omkring for at tage stilling til hvor I skal hvile ud.

Det store ørken-telt er belejligt og tilbyder læ mod elementerne, men lejren er ret udsat og tæt på støv djævlen. Alternativet ville være at vandre tilbage langs en af dalene for at finde et mindre udsat sted at slå lejr, men det kunne tage en del længere tid.

Det er stadig tidlig aften, så I behøver ikke nødvendigvis at sove mens I hviler ud i denne eller en anden lejr.

Resting (PHB p263):

Titus stemmer på at de skal bruge teltet, men rydde ligene af vejen hvis nogen af ørkenrøverne skulle kigge forbi.