Eventyr - Støv Kronen

Atriden skrev:Titus knækker sine knoer før han svarer " de fleste har noget at skjule " og hans sind vandrer til hans datter. Chuck syntes at han fanger et glimt af skam i Titus' øjne inden han fortsætter samtalen. " Jeg ser dog ingen grund til at vi skal snage i hinandens privat liv "

Under Titus' og Chucks samtale bemærkede Raham, at Titus et øjeblik blev fjern i blikket og fik et dystert, sørgmodigt udtryk ansigtet.
Efter at have bedt til guderne om lykke på deres kommende rejse, læner han sig hen over bordet og siger med en stille stemme til Titus:

"Hvis du har noget der trykker dit sind, vil det altid hjælpe at betro sig til guderne, eller en tjener af guderne."

Raham smiler venligt enden han fortsætter.

"Selv hvis du har begået frygtelige synder i dine tidligere år, kan guderne tilgive dig, hvis du er oprigtig i din søgen efter tilgivelse. Guderne vil altid være ved din side, også selvom det hele en gang i mellem kan se lidt sort og dystert ud:"

I mens Raham beder til guderne, får han en stor del af dansepigerne og kroen til at kigge på ham med foragt og frygt. I det mindste lykkedes det ham endelig at få mave danserne helt væk.

Raham skrev:Raham smiler venligt enden han fortsætter.

"Selv hvis du har begået frygtelige synder i dine tidligere år, kan guderne tilgive dig, hvis du er oprigtig i din søgen efter tilgivelse. Guderne vil altid være ved din side, også selvom det hele en gang i mellem kan se lidt sort og dystert ud:"

Titus kigger alvorligt på Raham " Jeg søger ikke tilgivelse. Selvom at din venliged....påskønnes, vil jeg råde dig fremover at holde dine guder for dig selv, det skræmmer mine folk. Og jeg har brug for at de skal arbejde "

Raham skrev:Jeg vil derfor mene, at vi skal begynde vores rejse snarest muligt,"

" jeg er enig " og inden Titus når at sige mere, kommer en af hans mænd styrtende ind i kroen. Han skynder sig hen til deres bord og knæler. " min herre... " siger han mens han prøver genvinde pusten " jeg har skaffet deres rygsæk, provisioner og arrangeret det nødvendige "

Titus nikker tilfreds " godt ". Han griber fat i sin rygsæk og tjekker indeholdet. " min herre, der er mere " og Templaren sender ham et fast blik der får ham til at ryste i frygt " tal, inden jeg mister min tålmodighed ". Hans lakaj stammer " jo, ser du... Jeg så ham der kalder sig Atriden blive omringet af en flok ørken elvere. Han blev kidnappet midt i markedspladsen. Vores mænd var i undertal, og kunne ikke stoppe dem "

Templaren slår hårdt ned i bordet, med sådan en styrke at det sender mad, drikke og træ splintre flyvende i alle retninger, og efterlader kun få dele af bordet tilbage." Grib jeres ting, vi rejser nu "

Ace skrev:“Tja, der er vel Chuck nok til at dele...”

Inden gruppen rejser har Drinka nået at tage et kort hvil på Chucks brede skuldre. Chuck mærker en svag kulde fra hendes krop, men hun så jo også ret sårbar ud. Mens hun ligger der heles hendes sår og skrammer, men det er svært for de andre at se under hendes tykke kappe.

Før hun igen letter siger hun lavmælt til Chuck:

Til Chuck:

Handlinger:

Atriden skrev:Titus kigger alvorligt på Raham " Jeg søger ikke tilgivelse. Selvom at din venliged....påskønnes, vil jeg råde dig fremover at holde dine guder for dig selv, det skræmmer mine folk. Og jeg har brug for at de skal arbejde "

Rahams smil ændre sig til en mere seriøs grimasse idet han siger: "Dine folk har godt af at høre om guderne, og de gør klogt i at vise dem respekt og æresfrygt. Guderne er nemlig de eneste, der kan redde Athas, og de vil kun gøre det, når Athas' forskellige befolkningsgrupper selv beder om det."

Raham fortsætter i et højere toneleje, så hele gruppen kan høre det. "Skulle nogle være interesseret i at skifte deres synder overfor guderne, vil jeg kunne hjælpe med det, og guide jer på rette vej."

"Men lad os så komme afsted." Raham rejser sig op i sin fulde højde, og tager sin kappe på. hætten tager han hen over hovedet, og øksen tager han i et fast greb. Hans hvide øjne spejder rundt i lokalet, og han gør sig nu klar til at gå ud af Tyr.

Raham skrev:Rahams smil ændre sig til en mere seriøs grimasse idet han siger: "Dine folk har godt af at høre om guderne, og de gør klogt i at vise dem respekt og æresfrygt. Guderne er nemlig de eneste, der kan redde Athas, og de vil kun gøre det, når Athas' forskellige befolkningsgrupper selv beder om det."

Titus rejser sig og stirrer vredt på Raham " JEG bestemmer hvad der er bedst for mine mænd. Og hvad med at vise lidt respekt i min kro. Betragt dette som min sidste advarsel! " og han begynder at bevæge sig mod kælderen. " husk at jeg besidder information der kan hjælpe dig med at finde fordærvere, før du begynder at ytre dig igen ". Han vifter gruppen mod hans retning " vi skal denne vej "

I samler jeres oppakning og forlader stedet, stadig med røgen af vandpiber ulmende i jeres tøj. Ved porten ud af Tyr kigger et par byvagter på nattevagt skeptisk efter jeres brogede gruppe, og et par af dem ryster sørgmodigt på hovedet.

I drager således ud på starten af jeres søgning efter Sorgens Ansigt, og sætter kursen efter de vej-løse anvisninger Belana og hendes folk gav jer. Den mørke nat oplyses knapt nok af de to måner, Ral og Guthay, mens konstellationer af stjerner blinker langt borte. I kontrast til den stegende varme om dagen, er savannen bittert kold om natten, og I rejser ikke mange timer før udmattelse og følelsesløshed byder jer at slå lejr for natten.

Næste morgen hænger den mørkrøde sol skadefro over jer og venter på at pine sine næste ofre. Nær den Frie By findes bevoksning og selv enkelte træer, men landskabet ændrer sig gradvist til stenede sand-fyldte sletter. Snart er der ingen veje eller stier til at guide jer, kun markante højdedrag, ruiner, og andre landemærker.

Den ene dag følger den anden i dette utilgivende klima, og kun jeres udholdenhed og snarrådighed vil afgøre om I vil overleve ødemarken og finde jeres mål, eller lide en stille anonym død i ørkenen.

Skill Challenge!:

Chuck traver ustoppeligt afsted den følgende dag, en ren maskine som hverken sol, sved, eller sand, kan sinke. Selv når et skjult område af kviksand opsluger og truer med at drukne ham, marcherer han uden afbrydelse langs "bunden" af fast grund til han når overfladen igen.


Hans uudtømmelige udholdenhed er inspiration nok til at bære hans rejsefæller igennem dagens strabadser.

Status:

Titus stormer frem ad og som Chuck, lader han sig ikke påvirkes af omgivelserne. Han finder de bedst mulige genveje igennem sandørkenen, ved at klatre op ad de mest umulige sandbakker eller forhindringer og hjælper sin gruppe over dem med forbavsende lethed.

Athletics:

Før de begiver sig afsted, når Raham lige at sige noget til Titus:

Atriden skrev:Titus rejser sig og stirrer vredt på Raham " JEG bestemmer hvad der er bedst for mine mænd. Og hvad med at vise lidt respekt i min kro. Betragt dette som min sidste advarsel! " og han begynder at bevæge sig mod kælderen. " husk at jeg besidder information der kan hjælpe dig med at finde fordærvere, før du begynder at ytre dig igen ". Han vifter gruppen mod hans retning " vi skal denne vej "

Raham Kigger ned på Titus. Han er nu ved at blive vred over den dårlige behandling, han får. Hans ansigt har fortrukket sig i et vredt udtryk og hans greb om sin økse blvier strammere. Men Raham besinder sig et øjeblik, og kigger rundt i rummet. Raham tænker for sig selv, at det er et dårligt sted, at straffe denne kætter, der er for mange af hans allierede.

Med lidt mere ro i stemmen, siger han til Titus: "Når det kun er mig du fornærmer og ikke guderne, vil jeg ikke gøre mere ved det, men for fremtiden beder jeg dig om at tænke dig om, før du taler. Jeg er gudernes højre hånd, og en fornærmelse mod mig, kan tolkes som en fornærmelse af guderne, og det er en forseelse, der kun har en straf...DØDEN."

"Men som sagt vil jeg lade denne lille forseelse ligge for denne gang.", Raham løsner sit greb om øksen, og trækker vejret dybt, for at få ro i kroppen.

Elsinster er ikke meget for at skulle bevæge sig ud i ørken. Han har aldrig været meget for rejser i åbent landskab.

Han ser hvordan Titus føler sig helt hjemme i ørkenens glohede sand og bliver helt irriteret over Titus' åbenlyse selvtilfredshed.

"Titus! Siden du har det så nemt i dette helvede af af et senarie vi er endt i, så kan du måske gøre dig selv lidt mere brugbar overfor nogle af os andre som ikke er vant til at lege rundt i sandkasser...! Kom så herover og bær mig!"
råber Elsinster rasende til Titus, hvorefter han sammenbidt mumler til sig selv og de nærmeste omkring sig:
"Det må være fordi han kom ud af et sted på sin mor som sikkert er lige så tørt som denne ørken, at han er så familiær med ørkenen!"

Spoiler:

Elsinster kunne selv høre hvor lidt skræmmende han lød...
Han bilder sig selv ind at det må være sandet han har fået i munden der har fået ham til at lyde mindre intimidating...

Raham kigger rundt, til alle sider ser han den store golde ørken. Havde det ikke været for hans tro på, at guder nok skulle hjælpe ham på rette vej, ville han nok have været faldet om af udmattelse. Men han er fast beslutet på at finde vej. Han prøver at spotte steder i ørkenen, der kan virke genkendelige i forhold til den beskrivelse han har fået fortalt, om det sted gruppen er på vej hen.

En bakketop, der virker bekendt, eller måske en ruin? Han søger sin hjerne i håbet om at kunne genkende et landmærke.

Perception:

Drinka holder sig lidt på afstand af gruppen og flyver frem og tilbage for at spejde. Mens hun spejder sørger hun for at holde sig så skjult for eventuelle fjender som det kan lade sig gøre, langs med kanter af sandskråninger og i luftspejlinger fra det glohede sand.

Selvom synbarheden i ørkenen er stor har hun af erfaring en god fornemmelse af, hvordan hun skal bevæge sig for ikke at være synlig fra afstanden, mens hun stadig selv har et glimrende udsyn, og hendes Cloak of Distortion hjælper hende med at blende i ét med luftspejlingerne. Efter at have spejdet til en af gruppens flanker kan hun altså vende tilbage og rapportere til gruppen før hun flyver mod andre verdenshjørner, og således bliver hun utrætteligt ved hele dagen med at kigge efter kendemærker, genveje og eventuelle fjender.

stealth check:

I løbet af dagen hjælper Titus gruppen med at klatre flere sandbakker, hvorfra Raham spejder et par store sten-formationer der indikerer at I er på ret kurs. I mellemtiden navigerer Drinka Bell skjult mellem terrænet, og dirigerer gruppen ude af syne fra et hold flyvende aarakocra – ådselsædende gribbe-folk der ofte jager ørkenvandrere.

Elsinster prøver at tvinge Titus til at få ham gennem dagens strabadser, men han ender med at råbe sig hæs og spilde kræfter, der bare gør ørkenen mere ulidelig for ham.

Da I slår lejr for natten, har I en fornemmelse af at være noget et godt stykke på rejsen. Næste dag gryer med bagende sol...

Status:

Den efterfølgende dag, sørger Titus for at inspicere sit holds helbred. Han tilbyder at undersøge deres føder for vabler og andre gener. Det bliver dog en smertefuld oplevelse for dem, da Titus kommer til at bytte om på sin aloevera salve og hans tiger balsam, når han behandler deres sår.

Titus, der er interesseret i at holdet skal være på sit fulde fem ved ankomst, har lagt mærke til at Drinkabell ikke indtager noget føde. Det bekymrer ham, han har brug for alle folk stærke og klar på det værste. Han beynder derfor ved hvert hvil at tilbyde hende mad og drikke. Når solen når sit højeste i løbet af dagen, tænker han ikke klart og forsøger at tvinge føde ned i halsen på hende, men er uden held. Og må derefter beklage sit pludselige udbrød...

Heal:

Taktik:

Titus' forsøg på at dulme gruppens svie og smerte forløber ret klodset, men ikke så slemt som han først havde antaget. Han bytter om på sine medikamenter, men det viser sig at han også havde markeret dem forkert. Han ender derfor alligevel med at anvende den rigtige behandling.

Chuck marcherer resolut igennem dagen, stadig uden rigtigt at vise tegn på træthed. Da gruppen hen mod eftermiddagen overraskes af en bidende sandstorm, træder han i front og skærmer dem mod det værste. Han tilbyder tilmed Drinka Bell at tage læ i hans oppakning undervejs, da kraftige vindstød gør det svært at flyve.

Status:

Delvist inspireret af Elsinsters fejlslagne forsøg på at blive båret af Titus ser Drinka sit snit til at spare lidt på kræfterne gennem ørkenvandringen.

"Pyha, Chuck, det var vel nok en ordentlig omgang med den sandstorm, nu er jeg helt udmattet! Jeg tror bare jeg bliver hernede i din oppakning og samler kræfter til i morgen, hvis det er okay med dig?"

Drinka ser meget udmattet ud, og Chuck kan kun mene det er bedst hvis han hjælper hende lidt på vej.

Bluff:

Med sine store, uskyldige øjne virker Drinka faktisk endnu mere sårbar. En smule Pixie Dust svæver bort i vinden...

Charming Gaze:

Under den kraftige sandstorm citere Raham en pasasge fra sin hellige bog, om en ensom kriger, der alene kæmpede sig vej gennem ørkenen, for at straffe en ond magiker.

Historien handler om, at krigeren, trods den ubarmhjertige ørken, var i stand til at overleve den ved at bede guderne om hjælp og vejledning. Raham fortæller, at moralen er at gruppen nok skal klare turen gennem ørkenens utaknemmelige helvede, så længe gruppen tror på egne styrker og beder til guderne for en sikker rejse.

Religion:

Drinka Bell overtaler Chuck til at lade hende forblive iblandt hans oppakning, så hun udnytter hans udholdenhed. Raham fortæller en historie fra sine hellige skrifter, og selv om det religiøse budskab ikke nødvendigvis trænger ind, er beretningen inspirerende nok i sig selv til at opretholde gruppens morale.

Status:

Elsinster har givet op angående at få andre til at hjælpe sig, han er heller ikke meget for ikke at kunne være selvstændig.

Han vælger derfor denne gang at klare skærende selv og manøvre sig med balancen oven på sandet i fuld fart...

Spoiler:

Elsinster manøvrerer med behændighed over regioner, hvor sandet er meget løst og har let ved at skride. Gruppen har ved udgangen af dagen trængt dybt ind i den store Alluvial ørken, og er begyndt at se de pludselige hvirvelvinde som Belana beskrev. Sorgens Ansigt er formentligt et sted i det umiddelbare område, så I må være virkeligt tæt på.

Den følgende formiddag - her på tredje dag af jeres rejse - passerer I gennem sten-fyldt ødemark, da næsten usynlige glimt af lys lige foran jer fanger Raham og Chucks blikke. De gør begge tegn til holdt, og næsten øjeblikkeligt efter mærker I sandet over hele området ryste svagt under jeres fødder…

Status:

Drinka fornemmer noget mærkeligt og afventer at der skal ske noget.

handlinger:

Raham kigger rundt, men da han ikke umiddelbart kan se noget, forbliver han afventende.

handlinger:

Elsinster reagere efter sine instinkter som får ham til at springe om bag sine medrejsende for at være ude af syne...

Spoiler:

Mens hans fæller holder sig klar til at reagere på hvad der nu sker, træder Elsinster hurtigt bag dem og bliver en del af deres skygger.

Pludselig bryder et par store væsner med adskillelige lemmer ud af sandet nord for jer. Sollyset glimter i deres kroppe så det er svært at se, men det ligner en slags pulserende krystalliske edderkopper.

Deres mange øjne vender imod jer, og de kravler afsted med foruroligende hastighed – en af dem så hurtigt at lyset slører dens krop. Med koordinerede bevægelser løfter de to den bagerste del af deres krop, hvor edderkopper normalt har en kirtel til spindelvæv, og her koncentreres sollyset til en intens fokuseret stråle i jeres retning! De rammer Raham og Chuck, som begge vrider sig i smerte og ikke kan se en hånd for sig. Chuck svinger ud i blinde som svar, og selv om sandet flyver op omkring den edderkop der ramte ham, har det ingen effekt.

En tredje edderkop farer ud af sandet vest for jer, tilbagelægger afstanden helt op i Titus ansigt, og løfter sig op på benene. Dens mange lemmer og øjne intensiverer solens lys helt enormt, så alle tæt på bliver fuldstændigt blændede. Chuck træder forblændet tilbage og lige ind i hvad han og Raham tidligere så – et slags næsten usynligt krystal-spind. Dette viser sig at være kniv-skarpt, og skærer Chuck op så han bløder en del.

Status: