Eventyr - Støv Kronen

Elsinster er løbet tør for gode tricks så han måde nøjes med et relativt mildt angreb...

Spoiler:

Elsinster afskærer templaren, for derefter at skære ham lidt op.

Kamp!:

Vred over at have misset templaren så fatalt prøver drinka igen at smadre hans kronjuveler.

Hun tager tilløb og flyver mellem Rahams ben for at lave et opadgående angreb.

Hun rammer "klokke"klart og templaren mærker en udbredt kvalme brede sig, før pixien svæver op over skulderen på Raham.

handlinger:

Drinka Bell hamrer nådesløst ind i templaren, så klokkerne ringer og hans skrig springer over i falset. Han bumper hårdt ind i frugt-boden ved siden af, hvorfra et par knækkede nødder triller ned på jorden.

Fra hustagene omkring jer ser I tumult, mens elverne nærmest falder over hinanden i panisk flugt. I hører lyden af løb ned af trapper, mens slaverne sprinter væk fra kamppladsen.

Kamp!:

Raham smiler til templaren, løfter sin økse og svinger den mod templarens bryst. Hans sving har en guddommelig styrke over sig, og man kan se en lille sky af støv og andet fra gaden flyve om, mens svinget fortsætter med templarens bryst.

handlinger:

Rahams guddommelige sving misser templarens bryst, og øksen smadre i stedet en nærliggende bod. Raham kigger forvirret på øksen og den smadrede bod. Og så på den uskadte templar, mens han undre sig over, hvad gudernes plan dog kan være.
Raham ser så at Chuck har mulighed for at få et godt slag ind, så han vælger at skifte taktik og prøve at hjælpe Chuck ved at bevæge sig i en bedre position.

Chuck lukker cirklen med sine allierede, for at holde templaren omringet. Han springer til angreb for endnu en gang at tæve masken ind i fjæset på dens ejermand, som dog når at undvige slaget. Istedet hamrer Chucks ambolt ned i jorden med et buldrende brag, der får alt til at ryste og hoppe.

Templaren kigger sig omkring og hans raseri springer op i nye højder, da han bemærker at hans sidste slaver har taget flugten. Alt håb ser ud til at være ude, men tanken om at overgive sig lader ikke til at strejfe hans sønderslåede hovede.

Endnu en gang ebber livet ud af nærliggende kilder for at kanaliseres gennem hans knyttede næve, og templaren langer ud efter Chucks ansigt. Denne gang flytter dværgen sin nakke lidt til siden, og det udslettende slag flyver uforløst forbi Chucks øre.

Fast besluttet på at kæmpe til det sidste, bakker templaren hen imod de nærliggende kuppel-prægede bygninger. Chuck følger lynhurtigt efter og lukker det opståede hul.

Kamp!:

Atriden mumler til de andre i sin bevidstløse tilstand " hader Templars... " og bløder derefter videre.

Actions:

"Stupide templar! læg dig nu ned og dø!" råber Elsinster hvorefter han tager et skridt og angriber templaren

Spoiler:

På næsten alle sider er templaren presset, og han har snart ryggen bogstaveligt talt mod muren. Hvor end han vender sig, truer I ham med skærende, stikkende og hårdstlående våben.

“Hamanu vil ’affe jer for ’et her!” raser han, med sin smadrede mund og skingre stemme. “Ingen ’ipper fra at ’odse en ’emplar-!!”

Hans udbrud afbrydes brat. Målløs kigger han ned af sig selv, og ser Elsinsters dagger plantet lige midt i sin brystkasse. Templaren vakler et par skridt frem og tilbage, hvorefter han begynder at hoste blod op. Til sidst giver kræfterne op og han synker i knæ. Mens hans blod løber ud i sandet, giver templaren jer et sidste blik af fornægtelse, før han falder død om.

Sand og støv begynder langsomt at falde ned igen over kamppladsen. Der er blod, chatkchas, og knuste frugter over alt, men alle tropperne fra Urik er døde eller flygtet.

Raham kigger ned på templarens forslåede lig. Han løfter min mægtige økse, og med ordene:"Som straf for at have vanhelligede guderne og Arhas, skal du nu vandre de dødes rige uden hoved." hugger Raham hovedet af templaren.

Han kigger derefter rundt på gruppen, og nikker til Elsinster for at have leveret det dødbringende stød. "Det ser ud til at guderne vil have vi skal arbejde sammen, det må bære den eneste grund til, at templaren kunne undgå mine retfærdige slag." siger Raham til gruppen mens han smiler over den vellykkede kamp. " Guder er tilfredse med vores sejer, men jeg kan mærke at de ønsker, at vi fortsætter vores rejse hurtigst muligt. "

Raham tører sin økse af i templarens tøj og går over for at se om han kan hjælpe Atriden.

Raham hugger hovedet af templar-liget og forbinder hurtigt Atridens sår, så hans tilstand er stabil. I gennemsøger jeres faldne fjender og samler en pæn del keramiske mønter sammen.

Men da Drinka Bell gennemroder templaren griber hans hovedløse lig pludselig fast i hende, og hun mærker det karakteristiske sug af livskraft drænes fra hende! Med de sidste dødskramper går noget dog galt for templaren, og istedet for at udslette Bell danser magien omkring hende ukontrolleret.

Energien giver til sidst bagslag og dele af templarens hånd krøller sammen til aske, hvilket tillader Drinka Bell at vriste sig fri. Hendes ankel er meget øm, og da hun kigger ned af den ser hun en slags magisk tatovering indprintet – i form af en snerrende jærv.

Victory!:

Atriden vågner med et sæt og opdager at han ligger på jorden. Han når lige at kigge op og ser at hans nyfundene kammerater er lige blevet færdig i kamp. Han takker Raham for hjælpen og rejser sig op for at gå hen til Templaren. Med de sidste kræfter tilbage, sparker han det livløse og hovedløse corpus, hårdt.

” Vi må hellere finde et sted hvor vi kan hvile os inden vi tager videre, jeg kender måske en som kan hjælpe os. Det kan også være at han ved mere om Yarnath og kan bidrage til vores mission. ”

"hmm... Du har nok ret. Lad os hvile hos din ven, og begive os videre i morgen. Jeg er desværre endnu ikke blevet beriget med alle jeres navne, måske vi kunne gøre dette hos din ven også?",siger Raham og gør tegn til at Atriden skal lede dem til et sikkert sted at hvile.

Spoiler:

Atriden fører jer igennem de travlte gader og efter have forhørt sig med nogle tiggere, finder han en ung mand der for et par skillinger vil vise jer vej til en kro ved navn Sphinx'en.

Den unge mand tager jer hen til en skummel kro, gemt godt væk i en lille gyde i en af de fattigste områder i byen. Tiggeren tager sin penge og løber væk så snart han kan, og efterlader jer foran en Goliath dørmand der kigger mistænksomt på jer.

Artificeren træder et skridt frem og forklarer at han søger en mand ved navn Titus. I bliver omgående vist ind, men hvis i laver noget ballade, så skal han nok knuse jeres knæ og efterlade jer hos de sultne tigger, forklarer han meget udførligt.

Inde i kroen bliver i mødt af en tyk røg af vandpipe, samt en flok mavedansere som er i fuldgang med underholde mænd der prøver at komme væk fra deres hverdag i Athas. Giganten nikker hen mod et hjørne hvor der sidder tre mænd ” Titus er ham i midten, jeg håber i har en god grund til at opsøge ham ” siger han med et hint af frygt i stemmen.

De to mænd ved Titus's side rejser sig op når i nærmer jer, men med en håndbevægelse får han dem til at sætte sig igen. I kan se at Titus er et menneske i slut 20'erne og han har en stærk personlig udstråling af styrke og autoritet omkring sig. Det i lægger mest mærke til, er hans markante hvide tatovering han har i ansigtet, som står i skarp kontrast med hans mørke hår. Han er velklædt og bærer en sort ebony rustning, som er syet sammen med hans hætte og kappe i et praktisk design.

Titus beder jer om at tage plads ved hans bord og Atriden går straks i gang med at forklare hvad der er sket for jer. Ved nævnelse af Templaren med løve masken, beder Titus en af sine mænd til at undersøge sagen nærmere og han løber ud af lokalet.

” Jeg har hørt at i er i gang med at opklare angrebene på Hus Wavirs karavaner og ud fra jeres oppakning, ser i ud til at være på vej på ud af byen ” siger han køligt og tilkalder en af mavedanserne til at få fat i nogle forfriskninger.

” Jeg kan hjælpe jer med at komme uset ud og bidrage med et sikkert sted, inden i drager på jeres rejse, samt lidt informationer om Yarnath. Mit krav er at jeg skal med på jeres rejse. Og tro mig når jeg siger, at jeg kan være en nyttig allieret "

I bliver midlertidigt afbrudt af flere dansepiger der kommer med imponerende meget mad, øl og vin, som de sætter på bordet i sidder ved. " I får lige et øjeblik til at tænke over det. ” og han byder jer velkommen til at spise.

“Slap nu af, knægt, før du falder over dine egne ben.”

Chuck læner sig tilbage på en divan ved bordet, hans ambolt endnu en gang monteret til at dekorere hans skæg (nu med mere indtørret blod).

“Chuck Norrenhelm,” introducerer dværgen sig. Han giver et anerkendende nik til Raham, men forbeholder en mere professionel attitude til Titus.

“For mit eget vedkommende er der hverken behov for asyl eller at blive smuglet ud af byen. Og lad os nu se hvor meget din information på Yarnath egentlig er værd...”

“Men jeg kan lide din selvtillid, så jeg vil ikke stille mig i vejen for at du slutter dig til. Sålænge du ikke selv kommer i vejen, når der skal knuses flere fordærvere.”

Chuck tillader en af mavedanserne at made ham vindruer, mens han nøje følger Titus' reaktion.

“Hvad jeg vil vide er hvorfor du overhovedet vil med. Vi er ikke på vej for at strække benene og slikke sol. Hvad får du ud af det her?”

Raham sætter sig tungt i en stol, og begynder at spise af maden. Han vifter en mavedanser væk, der kommer og vil danse for lidt penge. Han ser sig rundt i lokalet og ryster på hovedet over alle de syndere, som befinder dig på kroen.

Raham kigger på Chuck og nikker godkendende, da Chuck vil vide, hvad titus ved om yarnath. " hvis din viden er brugbar og dine kampevner ligeså, kan jeg ikke se noget i vejen for at du rejser med os. Du skal dog vide, at min personlige mission er at fjerne alle fordærvere fra Athas. Så hvis du har et problem med, kan vi ikke arbejde sammen," fortæller Raham mens han fortsætter med at spise.

" men lad os gøre opholdet her kort. Vi har brug for hurtigt at komme videre. Jeg er enig med Chuck, vi har ikke brug for at blive skjult af vejen. Hedningene jan bare kommer, hvis de ikke længere har deres liv kært," fortsætter Raham

Chuck skrev:“Slap nu af, knægt, før du falder over dine egne ben.”

Den ellers kølige facade forsvinder i et split sekund. Han er ikke van til at blive tiltalt på denne måde. Det var...interessant.

Han finder ellers ret hurtigt et "venligt" smil frem og udveksler hurtigt et blik med den mavedanser, der elegant er i gang med at fodre Chuck med vindruer. Titus ryster hovedet uden at fjerne blikket fra hende; "tænk hvis de vidste at samtlige dansere er snigmordere". Han giver hende et hurtigt tegn om at lade fornærmelsen gå.

Chuck skrev:“For mit eget vedkommende er der hverken behov for asyl eller at blive smuglet ud af byen."

" Jeg anerkender at du er frygtløs, men jeg vil mene at din antagelse er forkert. Lad mig uddybe " og han tager fat i stykke æble, som han begynder skrælle mens han holder øjenkontakt med Chuck. " I har allerede skabt uønsket opmærksomhed. Jeg ved at flere af Yarnath's spioner har fulgt jer hertil og er meget interesseret i at vide hvad i lavede hos Hus Wavir. Uden min hjælp, ville de snildt kunne følge jer på resten af jeres rejse. Når de fandt det bedst, ville de kunne alarmere Yarnath og hans mænd om jeres position. Trods jeres evne til at tage vare på jer selv, ville det kun være et spørgsmål om tid før i ville blive overvældet af hans styrker "

Titus skærer et stykke af æblet og spiser det før han fortsætter " Taktisk, står i kun at vinde ved at komme uset ud af byen... eller er i uenige? Jeg vil mere end gerne høre jeres mening om dette "

Chuck skrev:
Og lad os nu se hvor meget din information på Yarnath egentlig er værd...”

“ Men jeg kan lide din selvtillid, så jeg vil ikke stille mig i vejen for at du slutter dig til. Sålænge du ikke selv kommer i vejen, når der skal knuses flere fordærvere.”

Raham skrev:
" hvis din viden er brugbar og dine kampevner ligeså, kan jeg ikke se noget i vejen for at du rejser med os.

" Jeg kender til Slithers bevægelser " siger han lige ud " og mens vi er afsted, vil mine mænd kunne advare mig telepatisk hvis den ændrer position. Jeg kan tage vare på mig selv, så jeres bekymring om mine evner er ikke nødvendige. Hvis det skulle vise sig at jeg er en byrde, så efterlad mig til at rådne I Athas ørken og lad gribbene æde af mit corpus som straf "

Chuck skrev:“Hvad jeg vil vide er hvorfor du overhovedet vil med. Vi er ikke på vej for at strække benene og slikke sol. Hvad får du ud af det her?”

Titus fejer Chucks nedladende bemærkning om hans person til side og svarer iskoldt " Hævn. Yarnath har forstyrret min forretning længe nok. Mine mænd har ikke været i stand til at stoppe ham. Når man skal have gjort noget ordenligt, må man gøre det selv. Desuden, ville det gavne Tyr at slippe afsted med den fordærver og min penge pung "

Raham skrev:Du skal dog vide, at min personlige mission er at fjerne alle fordærvere fra Athas. Så hvis du har et problem med, kan vi ikke arbejde sammen

Templaren nikker til Raham " Et interessant mål. Når vi har udført vores mission, kan jeg måske tilbyde dig noget information om Loyalisterne. Jeg er sikker på at du ville kunne finde nogle fordærvere i blandt deres rækker "

"Hvis du giver mig din viden om, hvor jeg kan finde flere fordærvere og magikere, vil guderne til evig tid tilsmile dig og give dig dlykke og held i dine fremtidige handlinger", siger Raham og glæder sig over at kunne få yderligere info om fordærvere.

Raham smiler ved tanken om at egenhændigt at fjerne alle magikere fra Athas. Han finder sin hellige skriftsbog frem og begynder at læse i den, mens han venter på at gruppen bliver klar til afgang.

Atriden skrev:" Jeg anerkender at du er frygtløs, men jeg vil mene at din antagelse er forkert. Lad mig uddybe " ...

“Bla bla, sikkerhed over personlig frihed, bla.”

Som gladiator har Chuck dagligt været forberedt på at dø mere end dobbelt så lang tid som Titus har levet. Det kommer nu for alvor til udtryk.

“Kontrol over din egen skæbne er en illusion. Hvis nogen afskærer os med overvældende styrker og dræber os, så sker det. Spørgsmålet er om du dør som en mand eller med hovedet i sandet.”

“Så Yarnath og dine spioner må få min autograf, hvis det gør deres arbejde lettere. Spionage er kun relevant for dem, der bekymrer sig om at blive opdaget.”

Chuck studerer Titus' adfærd. “... Eller har noget at skjule.”

Atriden skrev:" Hævn. Yarnath har forstyrret min forretning længe nok. Mine mænd har ikke været i stand til at stoppe ham. Når man skal have gjort noget ordenligt, må man gøre det selv. Desuden, ville det gavne Tyr at slippe afsted med den fordærver og min penge pung "

“Hævn kan bruges. Tyr kan passe sig selv. Velkommen om bord.”

Dværgen lader de mavedansende snigmordere servere ham mad og drikke, mens gruppen hviler ud til deres forestående rejse. Ubekymret spiser og drikker Chuck sig mæt - uden tøven, bagtanker, eller spørgsmål til hvad han indtager.

Raham skrev:"Hvis du giver mig din viden om, hvor jeg kan finde flere fordærvere og magikere, vil guderne til evig tid tilsmile dig og give dig dlykke og held i dine fremtidige handlinger"

I et øjeblik stirrer Titus på Raham og hans bog;" guderne...? Hvor har de fundet de her typer, de er helt uden frygt. I det mindste behøver jeg ikke være bange for at de er kujoner" tænker han til sig selv. Han vender tilbage til Rahams svar " vi får at se når vi vender tilbage "

Chuck skrev:“Kontrol over din egen skæbne er en illusion. Hvis nogen afskærer os med overvældende styrker og dræber os, så sker det. Spørgsmålet er om du dør som en mand eller med hovedet i sandet.”

" igen, er vi uenige Chuck. Jeg tager mine beslutninger baseret på fakta og prøver at forudse de værst tænkelige scenarier, og hvordan man kan undgå dem. Vi har alle en hvis indflydelse hvordan vi møder vores endelige skæbne og ligegyldighed hjælper en kun til at møde den tidligere. Hvis jeg kan forhindre at vi får en hel hær på nakken af os, vil jeg gøre det. Hvis de alligevel skulle kunne finde os, så kan jeg affinde mig i at jeg har gjort det jeg kunne for at undgå det "

Han lægger det færdig spiste æble på bordet og vifter til en af de smukke dansepiger til at fjerne det. " du har dog lov til at have din mening, men du skal ikke se på mig som jeg er en knægt uden erfaring. Jeg har spildt min del af blod og sved ".

Chuck skrev:
“Så Yarnath og dine spioner må få min autograf, hvis det gør deres arbejde lettere. Spionage er kun relevant for dem, der bekymrer sig om at blive opdaget.”
Chuck studerer Titus' adfærd. “... Eller har noget at skjule.”

Titus knækker sine knoer før han svarer " de fleste har noget at skjule " og hans sind vandrer til hans datter. Chuck syntes at han fanger et glimt af skam i Titus' øjne inden han fortsætter samtalen. " Jeg ser dog ingen grund til at vi skal snage i hinandens privat liv "

Chuck skrev:“Hævn kan bruges. Tyr kan passe sig selv. Velkommen om bord.”

Templaren frydes delvist over dværgens svar " jeg er glad for at i kan se et grundlag for et samarbejde ". Han vender sig mod den sidste lakaj ved hans side " sæt de nødvendige forberedelser i gang og vend hurtigt tilbage "

I mellem tiden rejser Atriden sig op " Jeg skal lige en sidste gang hen til markeds pladsen, jeg har glemt at købe et par små ting. Jer er tilbage om en time eller to " og han smutter ud af kroen, trods advarsler fra Titus.

Atriden skrev:" igen, er vi uenige Chuck. Jeg tager mine beslutninger baseret på fakta og prøver at forudse de værst tænkelige scenarier, og hvordan man kan undgå dem. Vi har alle en hvis indflydelse hvordan vi møder vores endelige skæbne og ligegyldighed hjælper en kun til at møde den tidligere. Hvis jeg kan forhindre at vi får en hel hær på nakken af os, vil jeg gøre det. Hvis de alligevel skulle kunne finde os, så kan jeg affinde mig i at jeg har gjort det jeg kunne for at undgå det "

“Ha, ligegyldighed er at ignorere din dag, når den kommer. Når dine planer spoleres, din information viser sig misinformation, og dine folk forråder dig, fordi de lærte spillet lidt for godt.”

“Der vil du opdage at den "indflydelse" du havde er som en prut i en sandstorm – knap stor nok til at påvirke dine nærmeste, og borte før du ved det.”

Chuck bøvser højlydt og nikker billigende til dansepigen, der fjerner hans tallerken og genopfylder hans krus. Han tager et langt drag fra en vandpibe ved deres bord, før han passerer den videre til en af sine rejsefæller ved siden af.

“Spil dit skyggespil og lad os andre gå med oprejst pande, så kan vi jo se hvem af os der vil møde vores skæbne først, knægt. Hvis du vil anerkendes for dine metoder, må du først demonstrere dem som vi andre har gjort – på kamppladsen.”

Atriden skrev:I mellem tiden rejser Atriden sig op " Jeg skal lige en sidste gang hen til markeds pladsen, jeg har glemt at købe et par små ting. Jer er tilbage om en time eller to " og han smutter ud af kroen, trods advarsler fra Titus.

Chuck hæver et øjenbryn over Atridens timing, men trækker på skuldrene.

“Jeg har på fornemmelsen, at hans dag kommer meget snart.”

Drinka har siden kampen virket lidt mat, og tatoveringen som har brændt sig fast i hendes hud svider hende. Hendes krop er stadig tydeligt mærket efter angreb på hende, skønt det ikke er til at se under den tykke kappe, der omslutter hende. Hvis de andre derfor har lagt mærke til hende mens der er blevet serveret mad og drikke i overflod, har de måske undret sig over, at hun ikke har rørt noget af hvad der er blevet serveret.

I et øjeblik hvor Chuck ikke er optaget i sin diskussion med Titus om rigtigheden af at møde sin død med åben pande, kigger hun op på ham. Øm og sårbar, som hun ser ud, taler hun til ham i et stemmeleje de andre ikke kan høre over kroens lyde:

Til Chuck:

Chuck skrev:“Når dine planer spoleres, din information viser sig misinformation, og dine folk forråder dig, fordi de lærte spillet lidt for godt.”

" Ha! Når den dag kommer, så tager jeg mig af konsekvenserne. Jeg håber for deres skyld at de gør det i et træk, for ellers venter der en verden af død og ødelæggelse deres vej " siger han ubekymret.

Chuck skrev:
“Spil dit skyggespil og lad os andre gå med oprejst pande, så kan vi jo se hvem af os der vil møde vores skæbne først, knægt. Hvis du vil anerkendes for dine metoder, må du først demonstrere dem som vi andre har gjort – på kamppladsen.”

" det vil jeg gøre " siger han mens han slukker et lille stearin lys på bordet med sine fingre for at understrege hans standpunkt " må den bedste mand dø sidst " og Titus hæver sit ølkrus i accept mod Chucks udfordring.

Bobode skrev:I et øjeblik hvor Chuck ikke er optaget i sin diskussion med Titus om rigtigheden af at møde sin død med åben pande, kigger hun op på ham. Øm og sårbar, som hun ser ud, taler hun til ham i et stemmeleje de andre ikke kan høre over kroens lyde:

Til Chuck:

Chuck får sin drik galt i halsen, og kigger ned på Drinka Bell med et udtryk af overraskelse og forvirring.

I den tid han har kendt hende, har hun faktisk virket mere imødekommende og sympatisk end mange Chuck har kendt. På den anden side tvivler han forståeligt nok på hendes sårbarhed, efter at have set hende sønderflå oppositionen i en ukontrolleret blodrus.

Chuck er eftertænksom et langt øjeblik. Han åbner munden, lukker den igen, og trækker til sidst på skuldrene.

“Tja, der er vel Chuck nok til at dele...”

***

Et par timer passerer, og I får alle mulighed for at komme til hægterne igen. Atriden er imidlertid ikke dukket op, og det er ved at blive meget sent.

Efter at have ventet i noget tid, kigger Raham op fra sine hellige skrifter og løfter det ene øjenbryn. Han kigger rundt i rummet og ser så på Chuck og de andre.

"Hvor er mennesket ved navn Atriden? Han burde have været her nu.Hvis han ikke kommer snart, bliver vi nødt til at fortsætte vores rejse uden ham," siger Raham.

Raham lukker sin bog og mumler en stille bøn, før han lægger bogen tilbage i sin rygsæk. Så tager han noget brød fra bordet og et glas rødvin. Han holder brødet frem for sig og udtaler en stille bøn til Avandra, så tager han vinen og gør det samme, hvorefter, han spiser brødet og drikker vinen.

"Jeg har nu bedt Avandre om lykke til vores rejse, så vi har nu gudernes beskyttelse. Jeg vil derfor mene, at vi sakl begynde vores rejse snarest muligt," siger Raham.